Conscia søger Team Lead til Service Desk i Brøndby

Drømmer du om et job, hvor du både kan bruge din interesse for fagledelse, processer og leverance? Så er du måske vores nye kollega i Conscia.
Scroll to content

I den nyoprettede stilling som Team Lead for vores IT Service Desk i Danmark, vil du blive fagleder på opgaveløsning i Service Desk’en, samt sparringspartner for dine nærmeste kolleger i processer og opfølgning af kundesager.

Du kender måske allerede Conscia af navn – vi er den førende spiller på markedet for IT-infrastrukturløsninger inden for netværk, datacenter, sikkerhed, cloud og mobility i Danmark.

Vi oplever stærk vækst af spændende kunder. Vi ønsker derfor en Team Lead, som har lyst til at tage et leverance- og udviklingsansvar for vores Service Desk. Stillingen er på vores kontor i Brøndby.

Hvem er du?

Du har erfaring fra en lignede stilling og navigerer problemfrit i de klassiske IPC-processer. Du er ITIL-certificeret og har din vante gang i ServiceNow som ITSM-værktøj. Du kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger og formidle budskaber på tværs af alle lag fra CEO til hardcore tekniker.

Det er en del af dit DNA at levere høj kvalitet og gode kundeoplevelser. Du er god til at kommunikere med kunderne, så de ved, at de er i gode hænder. Du evner at prioritere og trives i en hverdag, hvor alting ikke altid ligger i faste rammer. Du sætter pris på at være en del af et ambitiøst team med en uformel og humoristisk omgangstone.

Dine opgaver

Som Team Lead i Conscia Service Desk har du ansvar for at:

  • Sikre sammen med teamet, at indkommende sager lander hos de rette kompetencer.
  • Have overblik over åbne sager og sikre fremdrift.
  • Planlægge dagligdagen og aktiviterne i Service Desk’en.
  • Være eskalationspunkt på Service Desk’en for kunderne så vel som forretningen.
  • Drive højprioritetssager sammen med kunden og vores driftskonsulenter.
  • Tage lead på at videreudvikle processer og dokumentation sammen med dine kolleger i Service Operations-teamet.
  • Lave ITSM-rapportering til kunder og internt i Conscia.
  • Drive og være en del af mindre interne og eksterne projekter.

Du kan forvente regelmæssig rejseaktivitet mellem vores teams i Brøndby og Århus.

Du er god til at:

  • Levere verdensklasse kvalitet – hver gang.
  • Være åben, ærlig og give den bedste kundeoplevelse.
  • Arbejde selvstændigt i et tæt samarbejde med kunder og kolleger.
  • Tale og skrive dansk og engelsk.

Conscia tilbyder

Vi har store ambitioner, og vi giver derfor også meget igen. Vi tilbyder selvfølgelig en attraktiv løn, der matcher dine evner. Dertil har vi en masse spændende goder oven i. Vi tilbyder et velindrettet kontormiljø, hvor der er taget hensyn til ergonomi og støjgener. Vores kantine sørger for varieret og lækker mad. Vi har en uformel omgangstone og laver jævnligt sociale arrangementer i og uden for virksomheden.

Næste skridt

Ønsker du yderligere oplysninger, eller mener du, at du har de rette kvalifikationer, så skynd dig at kontakte Kristian Herstmark Nielsen, khn@conscia.com, tlf. +45 49 40 89 77. Vi læser alle ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Forventende jobstart vil være den 1. oktober 2021.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Copenhagen

Kirkebjerg Parkvej 9
2605 Brøndby Kørselsvejledning Vis side

VORES VÆRDIER

Arbejder du allerede hos Conscia Danmark?

Hjælp os med rekrutteringen, og find selv din nye kollega!

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor